|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Instruktør
|
|
|
John Singleton
|
|
|
Skuespillere
|
|
Mark Wahlberg
Tyrese Gibson
Andre Benjamin
Garrett Hedlund
|
|
|
|
De sene 80'ere og begyndelsen af 90'erne bød på hvad mange troede var en ny bølge indenfor amerikansk film, nemlig den afro amerikanske. Det hele begyndte med Norman Jewison og A Soldier's Story (1984), hvor man for første gang så et sort ensemble af afro amerikanske skuespillere, så kom Spike Lee i 1986 med She's Gotta Have it og i 1993 kom Hughes brødrene med Menace II Society.
Imellem disse kom John Singleton med bølgens mest roste film, Boyz in the Hood (1991); oscarnomineret, hædret af såvel New York som Los Angeles, var det den klareste politiske stemme fra den sorte ghetto.
Men bølgen blev aldrig til noget. Spike Lee var hadet af sine egne for at være racist og tabte alt på gulvet med Malcolm X (1992), selvom han kom lidt igen med 25th Hour (2004), Hughes brødrene døde med Dead Presidents (1994), og Singleton døde med Poetic Justice (1993); og selvom han siden har lavet marginalt interessante film som Higher Learning (1995) og tv-filmen Rosewood (1997), så er han gået hen og blevet en type instruktør, som i lyset af hans afro amerikanske baggrund (slave) overfor en hvid filmverden (Massa), betegnes som en Uncle Tom director.
Idiotisk plot
Da Evelyn Mercer, der har brugt hele sit liv på at hjælpe uheldige væk fra gaden og er elsket for det, bliver dræbt, samles hendes fire sønner; alle plejebørn og ikke blandt Guds bedste. De finder hurtigt ud af, at hun er blevet dræbt af lejemordere og at de er blevet betalt af byens gangster. Hvad andet er der så tilbage end at få ham ned med nakken.
Det gør ondt at se en film som Four Brothers; ikke fordi den er utrolig dårlig eller fordi den er pinlig flov i sin instruktion, men fordi det er en film af Singleton. Han er en Uncle Tom og det gør ondt at se en engang så talenteret instruktør synke så dybt.
Hvor Shaft (2001) og 2 Fast 2 Furious (2003) trods alt viste en Singleton, der kunne skabe en tæt fortælling, mærker man ikke hans tilstedeværelse her. Strukturen af Four Brothers er en oppustet Syd Field Legoklods tre-akter, med en lille prolog og epilog; et manuskript så sjusket skrevet, at det simpelthen ikke tillader nogen stram fortælling.
Engang mulig auteur, i dag hack
Det eneste fingeraftryk af Singleton man mærker er gennem de få ikke plot relaterede momenter, hvor brødrene er sociale sammen. Her kan skuespillerne ryste det idiotiske plot af sig og træde i karakter gennem at spille ishockey sammen eller bare irritere hinanden som brødre nu gør det. Dog er det vigtigt at understrege, at disse øjeblikke ikke er en del af handlingen.
En ting er, at manuskriptet er så amatøragtigt skrevet, en anden ting er, at Singleton ikke har nogen kontrol som instruktør. Han viste et auteurisk islæt med Boyz in the Hood og Poetic Justice, men dette har han forlængst kastet af sig, og han står i dag som den laveste af instruktører; dem der unden tanke mekaniske overfører manuskript til film. På godt amerikansk er Singleton i dag, efter alt at dømme, a Hack.
Irske Brothas
Det lugter lidt af en western, men kun for dem der ikke kender genren særligt godt. Det hele er overdreven urban gangster film, hvor South Central er blevet erstattet af Bostons South Side; en blanding af irsk katolsk broderskab og brothas.
Bobby og Jack er hvide, Angel er marinesoldat og Jeremiah er entrepeneur (og har været fagforeningsmand). Der er ikke meget blackness over disse brødre, og selvom man kunne argumentere for at raceforskelle er udviskede, så er det alle på bekostning af en hvid irsk verden. Der er noget meget underligt over at to sorte kender hinanden som eks-fagforeningsbosser.
Alt i Four Brothers er ekstremer, alt er sort / hvidt, der er ingen nuancer. Kvinder er enten gode mødre eller ludere. Politiet er enten korrupte svin eller gode (og på brødrenes side). Alt kan beskrives af et ord alene. Plottet er urealistisk så det batter, personernes motivation er indskrænket til hvad der vil drive historien frem til næste scene, og brødrene slipper af sted med alt, selv drab.
Der er noget moralsk forkasteligt over at the good guys er lige så kriminelle og voldelige, hvis ikke mere, som the bad guys, og at politiet accepterer det. Nu er det noget genreteknisk om at være hævet over loven for at kunne handle uden at være underlagt samme restriktioner som samfundet er, men det her er noget pjat. Dette har intet med noget genreteknisk at gøre. Dette er udlukkende for ikke at stoppe handlingen. Plat og ubeskriveligt pinligt.
Intet er dog plat og pinligt som Thanksgiving scenen, hvor de fire brødre sidder og spiser kalkun, medens de hver for sig ser deres afdøde plejemor irettesætte dem med kærlighed, for derpå at ændre deres måde at være på. Det er så tydeligt at Fionnula Flanagan ikke var til stede under optagelsen af middagen, og at hendes skuespil er ren indklip overfor brødrene. Det hele fremstår som mekanisk og falsk, og man skammer sig nærmest på skuespillernes vegne.
Vurdering
Uden sidestykke den mest pinlige og dårligste film til dato fra John Singleton. Et flovt banalt og urealistisk plot, hvor klicheer og stereotyper flyver om ørerne på publikum sammen med et utal af kugler.
Hvor film som Lees Do the Right Thing, Hughes' Menace II Society og Singletons Boyz from the Hood er virkelige vigtige og store film, med såvel noget på hjertet som med et billedstormerisk auteurisk islæt, synes kun Lee at have stået imod den etablerede filmverden. Den afro amerikanske film kan kun eksistere som uafhængig; i det øjeblik den ønsker kommerciel succes og / eller et bredt publikum, er den nød til at rette sig efter ikke afro amerikanske regler (hvidt), og det overlever dens indhold ikke. Tænk blot på film som Barbershop 2, Beauty Shop, Johnson Family Vacation eller White Chicks; film, hvor den politiske kommentar er blevet erstattet af et budskab om, at man kan få succes hvis man gør og lever som de hvide, og hvor alt er sænket til en laveste fællesnævner, så lav, at selv en retarderet kan følge med.
Der er mere værdighed i at vaske op på McDonalds end at fortsætte med at lave sådanne film.
|
|
|
|
|
Medlemmerne anbefaler
|
|
|
|
Million Dollar Baby
Den anmelder roste film "Million Dollar Baby" er instrueret af Clint Eastwood og vinder ...
|
|
|
|
|
Pearl Harbor
Rafe McCawley og Danny Walker er bedste venner, og er begge ved at blive uddannet til piloter. Med ...
|
|
|
|
|
Der Untergang
Vinder af Bavarian Film Awards og nomineret til Oscar for bedste udenlandske film, er DER UNTERGANG ...
|
|
|
|
|
En verden udenfor
En gribende, spændende og uforudsigelig historie om to mænds ukuelige håb og stædige vilje til at ...
|
|
|
|
|
American History X
Derek Vinyard (Edward Norton) er en aggressiv, men svært karismatisk og intelligent nynazist. Et ...
|
|
|