|
Luc Bessons debutfilm fra 1983 er en dyster fremtidsfortælling fuld af flotte billeder og trøstesløs stemning, men uden en engagerende historie.
|
|
|
|
|
|
|
|
Instruktør
|
|
|
Luc Besson
|
|
|
Skuespillere
|
|
Pierre Jolivet
Jean Bouise
Fritz Wepper
Jean Reno
Christiane Krüger
Maurice Lamy
|
|
|
|
Den franske filminstruktør Luc Besson var sammen med Leos Carax og Jean-Jaque Beneix en af de toneangivende franske instruktører, der startede 1980ernes cinema du look-bevægelse: Film, som på postmoderne vis vægter poleret æstetik over indhold og trækker inspiration fra massekulturen. Bessons mest berømte film fra perioden er Subway (1985), Big Blue (1988) og Nikita (1990).
Den sidste kamp fra 1983 er Bessons debutspillefilm og giver forsmag på instruktørens sans for billeder. Filmen er endda så meget du look, at den er helt uden dialog og næsten uden musik.
Postapokalyptisk kaosbillede
Filmen fortæller en dyster postapokalyptisk historie om en gruppe menneskers skæbne efter en udefineret ulykke, der har efterladt Jorden øde og hærget og menneskene ude af stand til at tale. En ung mand (Pierre Jolivet) savner kvindeligt selskab og rejser derfor til resterne af en by, hvor de andre overlevede gemmer sig i ruinerne. Manden møder og bliver ven med en aldrende læge (Jean Bouise), som har barrikaderet sig på en psykiatrisk klinik, hvor en række kvinder søger ly mod voldelige angreb fra en barbarisk bande.
Filmen giver et dystert billede af menneskeheden, hvor katastrofe bringer de værste sider frem i de overlevende, som helt meningsløst kæmper mod hinanden i stedet for at holde sammen. Kun lægen synes at besidde en rest humanisme, og skildringen af hans møde med og plejning af vor hovedperson er ganske rørende. Herudover er der ikke meget at engagere sig i som tilskuer. Der er slåskampe og elendighed, og uden en egentlig handling eller karaktertegning og uden dialog føles filmen noget langstrakt og svær at koncentrere sig om.
For meget "du look"
Filmen har i nogle kredse fået kultstatus, og som filmisk eksperiment er det også interessant at se en helt tavs film (altså dialogløs - der er lyd). Den sidste kamp byder da også på særdeles flotte sort/hvide billedkompositioner, der kunne minde om noget fra en Kurosawa-film og et uhyggeligt fremtidsbillede med trøstesløs stemning à la Blade Runner. Billeder som kommer til sin fulde ret i Blu-ray-formatet. Et flot look, men svær at blive grebet af.
Ekstra materiale
Udgivelsen indeholder ikke noget ekstramateriale.
|
|