Flypaper

Flypaper Del
En gruppe af bankkunder og personale er oppe mod hårde odds, da to grupper beslutter sig for at røve den samme bank på samme tidspunkt. Det plot giver en underholdende, men meget overfladisk komedie, hvor den ene absurde situation afløser den anden.
Anmeldt af:
Frank Fristed Pedersen
30.01.2012
Medie:
Flypaper



Instruktør
Rob Minkoff
Skuespillere
Patrick Dempsey
Ashley Judd
Tim Blake Nelson
Mekhi Phifer
Matt Ryan
Jeffrey Tambor
John Ventimiglia
Pruitt Taylor Vince
Curtis Armstrong
Rob Huebel
Adrian Martinez
Natalia Safran
Octavia Spencer
Eddie Matthews
Rob Boltin
To vidt forskellige grupper af bankrøvere beslutter at røve den samme bank på nøjagtigt det samme tidspunkt. Det er selvfølgelig ikke videre smart, hvis man har forhåbning om at slippe godt fra det med livet i behold og ekstra penge på lommen. Ydermere forværres situationen af, at en af kunderne er en hyperaktiv, overgearet, dødsforagtende og ekstrem nysgerrig person, der mildes talt er prototypen på et dårligt gidsel.

Modsætninger mødes
Ovenstående fortælling er basis for filmen Flypaper. Den ene gruppe af bankrøvere er meget professionelle og kommer med hele det store udstyr til at komme ind i bankens store hovedboks, mens den anden grupppe er mere ydmyg og amatøragtig. De medbringer blot noget dynamit til at sprænge bankens hæveautomater. Bankkunden Tripp, en hyperaktiv, meget intelligent og socialt handicappet mand, får overbevist de to grupper om at de begge kan røve banken. De har jo hvert deres mål. Så det gør de og starter pænt med at dele gidslerne op mellem sig.

Så nemt går det selvfølgelig ikke og de to grupper, samt gidslerne, oplever en helt absurd og kaotisk aften/nat i banken.

Absurd teater
Det er en film på overdrevet. Situationerne er så absurde at de bliver sjove og underholdende. Der er ikke meget reflektering over situationerne eller historien. Der skal fyres nogle jokes af og det gør man så i en lind strøm. Skuespillerne lever til fulde op til det og leverer nogle overdrevne og absurde typer, som passer perfekt til handlingen. Det er således ikke stor skuespilkunst, men det lægger manuskriptet bestemt heller ikke op til.

Der er selvfølgelig en grund til at begge grupper røver banken på samme tid og det er dette underliggende plot der langsomt afsløres i løbet af filmen. Det er så også det eneste der er langsomt i filmen.

Ellers er det tju-hej, ud over stepperne fra stort set første minut. Det er underholdende, men det går også lidt for stærkt til at man for alvor bliver fanget af historien. Den virker lidt ligegyldig og de absurde situationer, som personerne finder sig i, er det der holder filmen oppe. Det er da også underholdende, men så heller ikke mere.

Man griner i øjeblikket og når så filmen er slut, så trækker man på skulderen og glemmer den hurtigt.

Ekstramateriale
Der er ikke noget ekstramateriale på DVD'en.


Køb "Flypaper" hos CDON.COM
Køb "Flypaper" hos iMusic
Køb "Flypaper" hos Gucca
Køb "Flypaper" hos CoolShop

Køb filmen her
Medlemmerne anbefaler
Huset På Christianshavn
Huset På Christianshavn
Huset på Christianshavn er en dansk tv-serie i 84 afsnit, produceret 1970-1977. Serien blev ...
Rejseholdet
Rejseholdet
Den populære danske tv-serie om Rejseholdet. Serien er inspireret af en række danske kriminalsager ...
Den som dræber
Den som dræber
Da skeletterne af fire unge kvinder findes begravet i en skov nord for København trækkes den ...
CSI - Miami
CSI - Miami
I C.S.I.: Miami møder dedikerede og hårdtarbejde politi- og fagfolk, som med avancerede metoder ...
Forsvar
Forsvar
Forsvar er en dansk dramaserie, der blev sendt første gang på TV2 i 2003-2004. Serien blev skrevet ...