|
|
|
|
Instruktør
|
|
|
Jake Kennedy
|
|
|
Skuespillere
|
|
Marieh Delfino
Graham McTavish
Alice Amter
Jason Connery
Valorie Hubbard
Lochlyn Munro
Allison Lange
Michael Rooker
Tony Todd
James Duval
Eve Mauro
Sita Young
Katherine Randolph
Garrett Jones
Tracy Coogan
|
|
|
|
Kvinder, sex og skøre mænd
Penance er en film om en ung kvinde, som bortføres af en sindssyg mand med et meget forstyrret syn på kvinder og deres seksualitet. Basalt set mener han at sex er årsagen til alt ondt og derfor skal seksualitet fjernes fra kvinder og de skal tvinges til at se det forkerte i deres syndfulde tilværelse. Til det formål kidnapper han unge stripdansere, spærrer dem inde og torturerer. Torturen kulminerer ved at han ved et meget brutalt indgreb fjerner klitoris, så de kan leve videre uden synd.
Dokumentation
I filmen følger man en ung kvinde, som af pengenød starter med at lave striptease for private klienter. Hendes historie fortælles som dokumentar, da en kammerat filmer hende som dokumentation til et live program, som åbenbart hjælper folk i nød. Vi følger hende fra det øjeblik hun beslutter sig for at søge hjælp til hun, efter at have sagt ja til at lave striptease, bliver kidnappet af den sindssyge doktor. Den første der dør under kidnapningen er selvfølgelig hendes gode ven, som optager det hele, men heldigvis filmer skurkene videre og overlader også ofte kameraet til de kidnappede kvinder, så vi ikke går glip af noget. Det ødelægger ærligt talt den lille snert af troværdighed, som historien kunne have. Selv når kvinderne forsøger at flygte virker de mere optaget af at filme deres flugt end egentlig at slippe væk. Kvinderne filmer selv under påskud af at de skal have dokumentation for overgrebene, men det virker ærlig talt for plat at de ikke blot koncentrerer sig om at komme væk og så bagefter spekulerer over hvordan de skal få myndighedernes hjælp mod den onde kidnapper og hans kumpaner.
Ubehageligt
Penance er en ubehagelig film. Der lægges ikke fingre imellem når kvindernes desperate situation eller doktorens vanvittige tanker skal formidles. Det giver nogle situationer hvor man sidder og spekulerer over om det nu også var nødvendigt med lige de detaljer for at få publikum til at forstå filmen. Det synes jeg ikke, men det kan måske undskyldes med at filmen rent faktisk tager sig selv meget alvorligt og derfor mener at disse scener er nødvendige. Vi skal tvinges til at indse hvor forkert og forskruet det er at omskære kvinder, og det skal så gøres med brutale og afskyelige scener. Filmen slutter med at fortælle lidt fakts om omskæring af kvinder, som det jo basalt set er hvad den sindssyge doktor laver. Desværre har man lidt svært ved at tage det alvorligt, netop fordi filmens handling er så overdrevet og udpenslet at det overdøver det virkelige budskab: Hver dag udsættes unge kvinder for overgreb for at fjerne deres seksualitet. Men i denne film er det så overdrevet at det slipper jordforbindelsen og filmen ender med at være en udpenslet og ubehagelig splatterfilm.
Ekstra materiale
Der er egentlig godt med ekstra materiale med på denne dvd. Ud over en Making of.. dokumentar, så er der interview med instruktør og skuespillere, alternative slutninger, deleted scenes, en lille film om kunsten at strippe og så de efterhånden sædvanlige lydspor til filmen med kommentarer fra instruktøren og producenten. Det er faktisk ganske fint, men desværre efterlader filmen som sådan ikke en med en voldsom trang til at vide mere, og der er næppe mange der ville brokke sig hvis det ikke var der.
Køb "Penance" hos CDON.COM
Køb "Penance" hos iMusic
Køb "Penance" hos CoolShop
Køb "Penance" hos Gucca
|