WW2 Classics: The Siege Of Leningrad

WW2 Classics: The Siege Of Leningrad Del
Belejringen af Leningrad er indtil dato verdenshistoriens længste belejring af en by. I 890 dage forsøgte de tyske tropper at lægge en jernring om Leningrad, men kunne ikke modstå en russiske vinter i al sin gru.
Anmeldt af:
Kim Jensen
26.01.2007
Medie:
Ekstra materiale:
WW2 Classics: The Siege Of Leningrad




Instruktør
Skuespillere
Efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 startede mobiliseringen af de militære styrker. Det kunne lade sig gøre med taktisk snilde og veltalende ambassadører over for de sejrende magter fra 1. Verdenskrig. Dermed tog Nazitysklands aggressioner til over for nabolandene til i løbet af de næste år. Man ønskede Lebensraum. Den 23. august indgik Tysklands og Sovjets udenrigsministre en ikke-angrebspagt i Moskva. Alligevel var Hitler kun ude på en ting: At angribe og erobre det sovjetrussiske rige frem til Uralbjergene. Operation Barbarossa kom på tegnebrættet og angrebsplanerne for erobringen af Sovjet blev planlagt. Men ikke uden protester fra de øverste militære strategikere i Tyskland. Flere af generalerne bl.a. Halder og von Rundstedt var direkte imod et felttog og hvis det skulle sættes iværk, skulle man ikke forcere men langsomt nedkæmpe fjenden og opbygge baser, hvor man kunne opholde sig i den strenge russiske vinter.

Indledningen
Felttoget skulle starte med Armegruppe Nord som skulle angribe og omringe Leningrad og samtidig få støtte af Finland, som havde tabt en del landområder til Sovjet årene forinden. Armegruppe Midt og Armegruppe Syd skulle forcere og rykke frem til Odessa-Kiev-Orcha-Ilmenssøen inden vinteren satte ind på de russiske stepper. Men Hitler fik satte sin vilje igennem og forlangte at man forcerede og nedkæmpede de russiske hærstyrker og besatte hele landet frem til Uralbjergene og Volgafloden. Efter at have erobret Frankrig, Holland, Belgien, Norge og Danmark og det meste af Balkan var nedkæmpet, opmarcheredes 2.300.000 tyske, rumænske, bulgarske og italienske tropper på grænsen til Sovjet over en bred front. Den 22. juni 1941 satte de 3 armegrupper felttoget igang og forceringen gik stærkt. I løbet af få uger havde Armegruppe Nord nedkæmpet al modstand og stod på tærsklen til storbyen Leningrad. Et heftigt borbarment af landjorden og luften af byen tog sin begyndelse. Den øverstkommanderende for Armegruppe Nord var general von Leeb, en erfaren hærfører som havde stor succes ved erobringen af Frankrig. Han fik bl.a. støtte af pansergruppearme 4 under ledelse af general von Bock.

Langvaring indeslutning
Belejringen af Sovjetunionens næststørste by er uden sidestykke en af de længste og værste som er overgået en civil befolkning. Efter at tyskerne stort set havde omringet byen og havde afskåret de fleste forbindelseslinier var der kun jernbanen over Ladogasøen, som kunne bringe forsyninger ind. Man havde et desperat behov for alt lige fra fødevarer til ammunition og soldater. I løbet af et par måneder blev byens borgere sat på ration af fødevarer og opvarmning af lejligheder og huse. Tyskernes fremrykning blev dog standset og et voldsomt og ødelæggende bombardement forvandlede Leningrad til en stor ruinhob. Zarens smukke hovedstad, det tidligere Skt. Petersburg, blev kaldt for Ruslands svar på Venedig med sine mange kanaler og smukke historiske bgninger blev skånselsløst smadret af den tyske hær. Men Adolf Hitler havde undervurderet den sovjettiske modstandsvilje. Kampene trak ud måned for måned samtidig med at den frygtede russiske vinter satte ind med ekstrem kulde. De tyske tropper havde næsten ingen vinterudrustning, da Hitler havde regnet med, det hele var overstået på et par måneder, trods advarslerne fra de tyske øverstbefalende.

Det gik ikke efter planen
Da tyskerne angreb Leningrad havde byen en befolkning på lidt over 3 millioner indbyggere. I løbet af den 890 dage lange belejring døde ca. 600.000 af sult og kulde og ca. 200.000 omkom under de heftige bombardementer. I de næsten 3 år indeslutningen stod på måtte de indespærrede udstå umenneskelige lidelser men selve kampmoralen og modstanden var som regel meget høj. De russiske forsvarsstyrker kæmpede heroisk mod de fremtrængende tyske tropper. Samtidig lykkedes det den russiske overkommando at binde Armegruppe Nord til Leningrad-fronten. Det var ellers meningen at når Leningrad var overvundet skulle armeen rykke sydpå mod Moskva og tilslutte sig Armegruppe Midt i erobringen af den russiske hovedstad.

Endelig befriet
Hitler havde undervurderet den sovjettiske hærs kampvilje og den enorme mobilisering som i løbet af tiden tog til. Sovjet havde over 140 millioner indbyggere og derfor mulighed for at indrullere flere millioner mænd og kvinder i hæren. Samtidig var den amerikanske hjælp med krigsmateriel i form af tanks, kanoner og fly begyndt at sætte sine spor i krigshandlingerne og den tyske hær blev bremset effektivt via hårde kampe. Dødstallene på begge sider voksede med foruroligende hast. Den 19. januar 1944 lykkedes det endelig at befri Leningrad fra de tyske troppers jerngreb. Men stadig skulle der kæmpes hårde kampe for at fordrive besættelsesmagten fra russisk jord. Det russiske forsvar blev ledet af den fremragende general Zhukov, som også var en af strategerne bag Slaget om Stalingrad og Slaget ved Kursk.

Selve DVD'en er bygget op med mange små kapitler, hvor man får et godt indblik i de enkelte episoder, militære ledere, strategier, våben og teknikker. Gode informative forklaringer fulgt op af grafik og kort, hvor man kan følge de enkelte hærstyrkers placering i forhold til hinanden. Også den politiske og militære situation før hvert slag bliver berørt.

Konklusion
Uhyre interessant og spændende beretning om en af 2. Verdenskrig mest dramatiske belejringer om en hel storby. Det er verdenshistoriens længste kendte belejring vi er vidne til på denne DVD med uhyggelige omkostninger til følge. Ikke kun for de indesluttede russere i Leningrad men også for de belejrende tyske tropper. En virkelighed i al sin gru med ufattelige tragedier og heroisk kæmpende mænd og kvinder under umenneskelige forhold. Meget informativ udgivelse med grundig gennemgang af slagets gang hvor man kommer rundt om alle aspekter. Selve kvaliteten af de gamle arkivfilm er god og lyden er renset og fremstår klar og tydelig.

Ekstramateriale
4 stk. DVD-trailere
Battlefield - præsentation af Battlefield World War II Classics serien. - 1 min. 10 sek.
Tanks - kort præsentation af serien om Tanks fra WWII - 1 min.
Encyclopedia Of World War 2 - opslagsværk om WWII på DVD fra A-Z - 1 min.
The War We Will Never Forget - 1 min.

Billede
4:3 - Sort/hvid og farve

Lyd
PCM Stereo

Undertekster
Dansk - Svensk - Norsk - Finsk

Varighed
100 minutter


Køb "WW2 Classics: The Siege Of Leningrad" hos iMusic
Køb "WW2 Classics: The Siege Of Leningrad" hos Gucca
Køb "WW2 Classics: The Siege Of Leningrad" hos CDON.COM
Køb "WW2 Classics: The Siege Of Leningrad" hos CoolShop

Køb filmen her
Medlemmerne anbefaler
Afsløring af Engle og Dæmoner
Afsløring af Engle og Dæmoner
Fra producenterne bag 'Afsløring af Da Vinci Mysteriet' kommer et nyt, spændende og medrivende ...
Fahrenheit 9/11
Fahrenheit 9/11
USAs politiske provokatør og dokumentarist nr. 1, Michael Moore, viger aldrig tilbage for at ...
War In The Gulf: Global Strike Iraq
War In The Gulf: Global Strike Iraq
National Geographic: Inside Special Forces
National Geographic: Inside Special Forces
Eksklusive optagelser bag kulisserne afslører den hemmelige historie om verdens mest usædvanlige ...
D-Day to Berlin
D-Day to Berlin